Det er sommer, markerne er langhårede og metaldetektoren holder ferie, men derfor behøver du jo ikke kede dig. Det er nu, du har tid til at planlægge næste sæson, og overveje, hvor de store fund ligger og venter på dig.. Hvis du ikke er helt hjemme i alle detektorhobbyens krinkelkroge, er det tid til at anskaffe bogen “Metaldetektor – på jagt efter fortiden”. Hvis du endnu ikke har mødt alle hobbyens “kendisser”, kan du møde ni af de mest succesfulde i bogen ”Metaldetektor – de jagter fortiden”. Det er inspirerende og dygtige mennesker med spændende historier at fortælle og hver deres unikke tilgang til hobbyen.

Klaus Thorsen er en af de danske detektorfolk, der har fundet flest skatte. Han har mødt Dronning Margrethe og Prins Henrik, lavet tv med prins Joachim og haft en kulturminister med ude og svinge detektoren. 

Mød ham og otte andre succesfulde detektorfolk i vores nye bog.

Marie havde kun gået med detektor i halvandet år, da hun og hendes to søgemakkere, fandt Danmarkshistoriens hidtil største guldskat fra vikingetiden.

Folk sagde, at de lige så godt kunne stoppe med at gå med detektor igen. For de ville aldrig i livet være så heldige én gang til. Men folk tog fejl. Der gik ikke længe, før trioen, der kalder sig Team Rainbow Power, gjorde en opdagelse, der endte på førstepladsen på Slots- og Kulturstyrelsens liste over de vigtigste arkæologiske fund i 2018.

Hvad gør danske detektorfolk, når de finder gamle mønter, der er svære at bestemme? De spørger en svensker. Selvfølgelig ikke en hvilken som helst svensker, men Tobias Bondesson. 

Ham kan du møde i vores nye bog.

Steen Agersø har haft flere vægtlodder fra vikingetiden mellem hænderne end nogen anden detektormand, og han bliver ikke skuffet, når endnu et vægtlod dukker op af mulden på Havsmarken. Langt fra alle detektorfolk har fået øjnene op for det, men disse små detektorfund kan fortælle rigtig meget historie.

Læs om Steen og hans vægtlodder i vores nye bog.

Louise blev slået til lirekassemand i en trafikulykke i Hjørring i 2004.

Efter mange års nytteløse behandlinger og genoptræning, fik hun førtidspension, rollator og klar besked fra lægerne: Du får det ikke bedre. Du ender måske i en kørestol. Men så opdagede hun en gammel metaldetektor i et hjørne af en hestestald. 

I vores nye bog, kan du læse historien om, hvordan metaldetektoren reddede Louise fra et stillesiddende liv som invalid.

Det er mere afstressende at gå en tur med sin metaldetektor end at tage en lur på sofaen, og sundt med al den friske luft og motion. Det behøver man ikke være psykolog for at finde ud af, men Marie Aagaard Larsen er psykolog, og hun fastslår uden tøven, at man bliver afhængig af at gå med metaldetektor. Lige så afhængig som man kan blive af sprut og stoffer – men heldigvis uden de ubehagelige bivirkninger.

Da Tobias fyldte 13 år, fik han penge i fødselsdagsgave, så han kunne købe en metaldetektor. Dengang boede han i USA med sine forældre, men året efter flyttede familien hjem til Sverige, hvor Tobias fortsatte med sin nye hobby. Et par år efter fik Sverige nye, skrappe regler. Interessen var stadig stor, men mulighederne for at svinge detektoren blev pludselig meget begrænsede. Lige indtil Tobias i 2007 kom i kontakt med detektorfolk i Danmark. Siden har han taget turen over broen utallige gange, og han er blevet en levende legende i danske detektorkredse. Han kan noget ganske særligt.

Vinden over Ærø var så kold, at Steen fortrød, at han var taget ud med detektoren. Han ville hjem i varmen og skråede over marken, for at komme tilbage til sin bil. Så fik han et signal. Han gravede et blyvægtlod op. Et øjeblik senere fandt han brudsølv og en fibel. Sådan startede eventyret om Havsmarken.

Læs historien om fundet af Ærøs svar på Hedeby og Kaupang i vores nye bog.

Klaus var 18 år gammel da han gjorde sit første arkæologiske fund, en prægtig flintøkse. Siden har han fundet de mest utrolige skatte i den bornholmske muld, men han er ikke blevet kræsen. Hvis han finder et interessant møntfragment, bliver han lige så glad som dengang han stod med sin flintøkse i hånden.

“Jeg har oplevet meget på grund af den økse, men inderst inde er jeg stadig ham Klaus, der samlede øksen op og tænkte “nøj!!” Det er stadigvæk dén dreng, der står derude”, fortæller han i vores nye bog.