Udgivet i Skriv en kommentar

FUCK!!! SATANS LÆKRE!!”

“Det er fra en Dejbjergvogn!! Du har fundet en vaskeægte Dejbjergvogn!!”.

Sådan stod der i en sms fra arkæolog Jeppe Boel Jepsen til Louise, da hun havde sendt ham billeder af sine seneste fund: En masse små dimser af bronze.

Louise havde ikke den fjerneste idé om, hvad en Dejbjergvogn var. Hun måtte hjem og læse op på det. Og så vidste hun, at det var hendes hidtil suverænt mest spændende fund.

Læs historien om Dejbjergvognen fra Trompgård og Louises kringlede vej ind i detektorverdenen i vores nye bog.

Udgivet i

Første detektorbog sendt til tryk

Så er bog nr. 1 klar til at gå i trykken: “Metaldetektor – på jagt efter fortiden”. Titlen er den samme, men indholdet er revideret og udvidet, og vi har snakket med nogle andre detektorfolk denne gang, bl.a. Freddy Arntsen, Claus Thrane og Rasmus Nielsen. Når manuskriptet er afleveret til trykkeriet, går vi i gang med at lægge sidste hånd på bog nr. 2, som Steen Agersø, “Louise Louise”, Tobias Bondesson, Johnny Lander og en stribe andre af vores mest engagerede detektorfolk er med i. 1000 tak til alle jer, der har stillet op til interview, stillet fotos til rådighed eller på anden vis været behjælpelige.

Udgivet i

Detektorbøger på vej.

Der er fuld gang i bogskriveriet her på Skrold. Det bliver ikke til én, men to metaldetektorbøger. Vi har fået så mange forespørgsler på den gamle bog fra 2013, som forlængst er udsolgt, at vi har bestemt os for at lave en ny, opdateret udgave. Der er jo også sket meget på 7 år. Frem for alt har vi fået DIME ❤ Og så har vi snakket med nogle andre detektorfolk end dem, der var med i den gamle bog. Den nye udgave er næsten færdig og ved at blive sat op, så den udkommer efter planen i løbet af et par måneder. Bagefter kommer så en opfølgning, som ikke på samme måde er en lærebog, men en bog med historier om nogle af de mest engagerede detektorførere i Danmark 😃