Udgivet i

Skal man stoppe efter et fantastisk fund?

Marie havde kun gået med detektor i halvandet år, da hun og hendes to søgemakkere, fandt Danmarkshistoriens hidtil største guldskat fra vikingetiden.

Folk sagde, at de lige så godt kunne stoppe med at gå med detektor igen. For de ville aldrig i livet være så heldige én gang til. Men folk tog fejl. Der gik ikke længe, før trioen, der kalder sig Team Rainbow Power, gjorde en opdagelse, der endte på førstepladsen på Slots- og Kulturstyrelsens liste over de vigtigste arkæologiske fund i 2018.